fredag den 18. maj 2012

Gang i den!

Hold da op livet kører godt nok stærkt for tiden!

I virkelighedens verden har vi da lige for tiden en rigtig tre årig! Med alt hvad det indebære af kampe, tællen til 10 og undertrykkelse af trangen til at kaste ham ud af vinduet. Heldigvis er der flertal i de gode oplevelser. Som bla i dag hvor vi har leget med tog og bygget en kæmpe togbane af alle brioskinnerne og bagefter sov middagslur i 3.5 time.
Billedet er fra en arbejdsdag i haven. Det er jo også vildt spændende at se hvad den kan byde på af dejlige stunder!




I garnets verden er der nærmest fartstriber efter hæklenålen. Jeg har fået så mange bestillinger på de futter jeg laver at vi nu har besluttet at blive lovlydige borgere og vil til at lave regnskab og opgive overskuddet til skat - hvis der bliver et overskud... Det bliver spændende at se om der faktisk kunne blive lidt kapital ud af alt den hækling.


Disse to er de sidste nye skabninger jeg blev færdige med her til aften. De er med inspiration fra Maja Hansens bog "flere hæklede dyr"

Godnat og sov godt. Nu er det vist også sengetid.


- Posted using BlogPress from my iPhone
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...