6 år og en evighed

Om ca tre timer for 6 år siden fødte jeg min ældste søn. Det var så vild og tumult en tid. Men dejlig og noget jeg aldrig vil være foruden. Og nu sidder jeg her og småtuder lidt over tiden der gik og aldrig vil komme igen. Vores lille bitte smukke dejlige dreng er snart 6år og skal starte i skole efter sommerferien. Tiden går så stærkt og alligevel føles det som en evighed siden jeg sad på nadias med veer og bare ventede på at de kom ordentlig i gang så han kunne komme ud.  6 år og en evighed siden.

Det er fanme vildt at have børn. 

Lige født 

Tæt på 6 år, sammen med Jacob og Christian. 

Sove alene, sove selv

Ja, det er ligesom temaet i denne weekend hos os på godt og ondt.

Det gode er, at Mads nu falder i søvn selv. Dvs uden  vi sidder ved siden af og holder i hånden. Det er så fantastisk, og tiltrængt, da puttetiden efterhånden mindst tog en time. Men de sidste to dage er han blevet puttet, vi har ligget tæt, læst og sunget, og så er jeg gået ud i rummet ved siden af, og han er faldet i søvn på under 20 min. Jamen er verden da ikke bare fantastisk!?! :)

Det "onde" er at kæresten tager til Randers i weekenden og først kommer hjem søndag, så jeg skal sove helt alene de næste par dage... øv :(
Det er sjovt så hurtigt man vender sig til at sove sammen med nogle. Eller pudsigt måske... Nå, men jeg overlever, og hvis det er helt galt jeg jeg da trække fisen over til mig :)

God weekend til jer alle!


Nå ja, og så har jeg jo forresten fødselsdag i morgen! Tillykke til mig!! :D