torsdag den 19. januar 2012

Garn fra USA

Så er jeg lige kommet hjem med mit nye garn.



Det er et prøve forsøg på at bestille fra USA og ja, konklusionen må være, at det er vildt fedt at få fingrene i garn man ikke normalt kan købe (det ene nøgle er med duft - eller det skulle det være...), men rent økonomisk kan det vist ikke betale sig.
Disse fire nøgler gav jeg 80 kr for incl forsendelse. Købt hos www.herrschners.com.
Det har taget et stk tid før de kom frem, men det må man jo leve med når det er så eksotisk :-)
Grunden til at jeg ikke købte mere er, at køber man for mere end 80,- incl forsendelse skal man betale både moms og told og så kan det slet ikke betale sig!
Men et eventyr, det har det været! Men tror nu jeg ligger mine penge ved www.garnudsalg.dk næste gang :-)

- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 17. januar 2012

Alenetid

Jeg elsker min kæreste og min vidunderlige søn og jeg sætter stor pris på den tid jeg tilbringer sammen med dem! Men på de dage Jacob arbejder sent og først har fri kl 21, har jeg for alvor min meget værdsatte alenetid efter sønnen er blevet puttet.
Men dage som i dag, hvor sønnen først falder i søvn kl 20.50 må jeg lige sluge bitterheden og tænke på hvor dejlig en dreng jeg har og hvor fedt det er, at han faktisk faldt i søvn af sig selv. Det er dog utroligt hvor hurtigt de lærer at komme med dårlige undskyldninger! De gængse som "drikke vand" og "jeg er bange" (for hvad spørger moderen så, "for..... Lastbilen...) finder sted dagligt, men i dag kom den bedste indtil videre. Han havde nede i fodenden og set en af hans bamser lå der. Den havde han glemt, og mussi (nussebamsen), sutten og meget andet. "hvor har du glemt mange ting" siger moderen lettere sarkastisk "kan du så ligge dig til at sove!" "ja, har glemt mange ting. Godnat mor"
Dejlige møgunge!

Godnat til alle møgungen derude! Store som små!


- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 7. januar 2012

Benvarmere til baby

Jeg har af en veninde fået en bestilling på to par benvarmere til hendes dejlige baby pige. Jeg har efter lidt søgen på nettet læst at forskudt rib tilsyneladende er bedst til sådan noget. Det måtte jeg jo så våge mig ud i. Pt er jeg ved at strikke slut ribben på den første benvarmer


Det er lidt hyggeligt at strikke igen. Det er ellers ikke noget jeg gør det vilde i, men faldt over www.paapinden.dk og blev enormt strikke inspireret. Så nu får vi se hvad det bliver til. Jeg har en ide om, at jeg kunne tænke mig at strikke det andet par med snoninger. Det har jeg nemlig aldrig prøvet før. - Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 2. januar 2012

Godt nytår!!

Nå. Så blev min nissesokkegavefølgeton ikke til noget alligevel. Men intentionen var der.

Trods det har det været en dejlig december måned. Travl som altid dog. Med hvad, det aner jeg ikke...
Men den mundede ud i en dejlig juleaften ved svigerforældrene sammen med jacobs søster, mormor og morfaster (hvis der er noget der hedder det)
Mads håndterede sine gaver lige efter vores ånd. Han pakkede den første op og legede derefter mindst en halv time med den. Efter det nåede han at pakke to mere op. Begge med lige stor undersøgelsestid. Og så var det sengetid. Derfor tog det tre dage at pakke hans gaver op.

Nytårsaften blev holdt hjemme med svigerforældre som gæster. Igen i år sad vi og ventede på at klokken blev 24 så vi kunne få sagt godt nytår og komme i seng. Det er hårdt at være småbarns forældre! :-) Men det var alligevel rigtig hyggeligt! Og hold da op en fantastisk udsigt vi har her oppe!!

Nu starter alvoren så igen og arbejdet kalder.

Godt nytår alle. Jeg håber i alle kom glade og helskindet ind i det nye år!


- Posted using BlogPress from my iPhone
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...