tirsdag den 11. december 2012

Gravid igen

Ja, så fik jeg endelig tid og lejlighed til at skrive lidt igen.
Som overskriften nok tydeliggøre er jeg gravid igen. Og som det nu er med Nemesis og hybris, så har det indtil nu været en total modsat graviditet end det var med Mads. Kvalme og træthed, og for lidt over fjorten dage siden måtte jeg sygemelde mig, da det bare krampede sammen i livmoderen hver gang jeg lavede noget. Var egentlig raskmeldt i går mandag, men hele familien er blevet ramt af en god omgang mave influenza.
Men bortset fra det er jeg rigtig glad for at være gravid igen. Jeg er i uge 18 nu, så er snart halvvejs.:) Mads fik det at vide efter scanningen i uge 13 og har indtil nu taget det rigtig pænt, og jeg tror han glæder sig. Han har dog haft noget svært ved at se på jeg har haft det dårligt så længe, og der er dog kommet en del reaktioner på dette. Men alt tyder på bedring nu, så vi håber det går over. Ellers må vi tage det hen ad vejen.

lørdag den 1. september 2012

Pølser

Jeg synes faktisk jeg er en rimelig toldmodig mor, men der er bare nogle gange jeg kommer så faretruende tæt på grænsen for det unævnelig, at jeg bliver skræmt, frustreret og ked af det.
Sådan en dag har det været i dag! Ikke hele dagen - heldigvis. Men den sidste halvdel i hvert fald. Én af udfordringerne i sag, har været at få knægten til at forstå man skal lave pølser på toilettet. Det nægter han! Og han har skam styr på sagerne dernede. For får han en ble på sætter han sig midt i det hele og skider. Frusterende!!! Og jeg Ved godt det er et problem mange børn har. Det har blandt andet noget at gøre med at de føler det er en del af deres egen krop og at det enormt angstprovokerende at denne forlader én direkte. Men jeg har bare på fornemmelsen at det ikke er det med Mads. Han er treethalvt for sulen da! Og ikke mindst aaalt for lang til at ligge på puslebordet. ARGH! Jeg har en ekskæreste hvis far ofte fortalte om, at han blev bundet til potten til han havde skidt. Jeg er derude hvor jeg tænker at det faktisk ikke var helt så dårlig en idé igen...
Nå. Så fik jeg da luft. Men Ihh de unger altså!!!!

fredag den 31. august 2012

Fløjl

Jeg har siden jeg var barn hadet fløjlsbukser. Jeg ved faktisk ikke hvorfor, men sådan var det bare.
Men så faldt jeg over de her flaskegrønne fløjlsbukser i tøj og sko og måtte eje dem :-) Man ændre sig jo åbenbart med alderen. :-)

onsdag den 22. august 2012

Hverdag igen - næsten da.

Så har det efterhånden været hverdag i snart 14 dage. Vi har bare haft en super dejlig ferie uden stress og med mange gode og afslappende stunder.
Men nu er hverdagen startet igen og man skal op når vækkeuret ringer og på arbejdet og faktisk præstere noget. Dog har jeg ligget syg siden fredag med en kraftig forkølelse og noget der ligner en bihulebetændelse. Pænt surt! Jeg har faktisk haft det så dårligt at jeg ikke engang har kunne overkomme at hækle! Så er igen kommet bagud med min bestillingsliste. Øv! Har ellers mange gode projektet i vente. Først en rød flodhest derefter en ugle og en elefant og senere mange flere dyr. Godt de ikke skal blive herhjemme, så havde vi da haft en helt zoo :-)

torsdag den 19. juli 2012

Cookies

Tja. Det er da både godt og dårligt at have en aften hvor Mads sover tidligt - og hurtigt! Man når jo at få lyst til alskens søde sager. Jeg/vi besluttede at droppe den løftede pegefinger og fik hurtigt smækket nogle chokolate chip cookies sammen.
Det er den bedste opskrift jeg har prøvet og er fra et eller andet blad en kollega havde med på arbejdet.

125g smør
125g farin
125g sukker
1 æg
200g mel
1 lille tsk natron
100g hakkede nødder
100g hakket chokolade

Sukker, farin og smør røres godt sammen (evt med elpisker, men det ejer jeg ikke, så det er med håndkraft) Ægget røres i. Bland mel og natron og rør det i. Bland chokolade og nødder i dejen.
Dejen sættes på bageplade med et par spiseskeer og bages ved 200 grader i 10-15 min.





Grunden til at Mads var så træt, var at vi har haft besøg af en dejlig veninde og hendes 5mdr dejlige datter. Billederne taler vist for sig selv :-)

onsdag den 18. juli 2012

Ferie dag 3 eller 4??

Kender i det, at man ikke kan huske hvilken dag det er? Når det er i en ferie, så tænker jeg det er tegn på man nyder den og slapper af.
I dag har vi absolut ingenting lavet. Det vildeste var vist en tur op på legepladsen hvor Mads og jeg legede i sandkassen og gyngede.
Det er fantastisk! :-)
Jeg håber din ferie - hvis du har ferie ny, er lige så dejlig!
Jeg vil læse lidt videre i Koontz nu og derefter lægge mig til at sove. (man må gerne gå lidt sent i seng efter at have sovet middagslur i 2 timer :-) )

tirsdag den 17. juli 2012

Et frirum

Jeg sidder pt på biblioteket og læser. Mads løber rundt og leger og Jacob ligeså :-)
Jeg har fundet en hyggelig krog og er tyvstartet på sommerferielæsningen ; dean koontz - frankenstein 1. Oprindelig ville jeg have lånt en Viktoria Holt bog, men alle var udlånt. Jeg er åbenbart ikke den eneste der trængte til letlæselig kærlighed og spænding :-) Heldigvis duer Koontz altid :-)


Har du ikke været på biblioteket siden du var barn, kan det altså godt anbefales at give det en chance. Alt er forandret og alt er bedre! :-)

Rigtig god sommer til dig!


- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 6. juli 2012

Sommer!

Åh Gud. Jeg synes alle mine indlæg - de få der er for tiden, handler om hvor lidt jeg får blogget. Men sådan er det altså lige nu.
FrkOlesen har succes som aldrig før, og når min liste tenderer til at blive lidt kortere kommer der vupti flere bestillinger til. Og det er fantastisk dejligt :-) Pt har bamserne overtaget i forhold til futter. Så der kommer både elefanter, bamser og sågar en flodhest (hvis jeg kan finde et fint mønster) til. Det er sjovt :-)
















Nu er der kun en uge til sommerferie! Og vi trænger!! Alle tre. :-) vi kan se frem mod en tur i sommerhus og ellers hygge herhjemme! Det bliver dejligt med tre uger til absolut ingenting... Eller i hvert fald selvbestemte aktiviteter :-)
God sommer hvis vi ikke skrives ved!

- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 28. juni 2012

Futter ala converse

Hold da op! Interessen for futterne herunder har været enorm! Jeg tror da aldrig jeg har haft så lang en venteliste på noget jeg har lavet. Er meget beæret!



- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 18. maj 2012

Gang i den!

Hold da op livet kører godt nok stærkt for tiden!

I virkelighedens verden har vi da lige for tiden en rigtig tre årig! Med alt hvad det indebære af kampe, tællen til 10 og undertrykkelse af trangen til at kaste ham ud af vinduet. Heldigvis er der flertal i de gode oplevelser. Som bla i dag hvor vi har leget med tog og bygget en kæmpe togbane af alle brioskinnerne og bagefter sov middagslur i 3.5 time.
Billedet er fra en arbejdsdag i haven. Det er jo også vildt spændende at se hvad den kan byde på af dejlige stunder!




I garnets verden er der nærmest fartstriber efter hæklenålen. Jeg har fået så mange bestillinger på de futter jeg laver at vi nu har besluttet at blive lovlydige borgere og vil til at lave regnskab og opgive overskuddet til skat - hvis der bliver et overskud... Det bliver spændende at se om der faktisk kunne blive lidt kapital ud af alt den hækling.


Disse to er de sidste nye skabninger jeg blev færdige med her til aften. De er med inspiration fra Maja Hansens bog "flere hæklede dyr"

Godnat og sov godt. Nu er det vist også sengetid.


- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 29. marts 2012

Store dreng

I morgen er det sidste dag men dejlige søn skal i dagpleje. Mandag er skal han starte i børnehave.
Det er så vildt at jeg har en søn der er så stor at han skal i børnehave! Jeg er heldigvis slet ikke i tvivl om, at han vil få det godt i børnehaven. Han trænger!! Trænger til at komme op og se på nogle større børn. Trænger til at øve lidt fri leg. Trænger til rum og plads!
Vi glæder os allesammen.

Til den sidste dag kan jeg desværre ikke være med. Det må manden ordne...
Men har da bagt lidt til dem. Ananasmuffins og blåbærmuffins. Så håber jeg det hjælper lidt på den hårde afsked. For hårdt, det er det squ!!






- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 19. januar 2012

Garn fra USA

Så er jeg lige kommet hjem med mit nye garn.



Det er et prøve forsøg på at bestille fra USA og ja, konklusionen må være, at det er vildt fedt at få fingrene i garn man ikke normalt kan købe (det ene nøgle er med duft - eller det skulle det være...), men rent økonomisk kan det vist ikke betale sig.
Disse fire nøgler gav jeg 80 kr for incl forsendelse. Købt hos www.herrschners.com.
Det har taget et stk tid før de kom frem, men det må man jo leve med når det er så eksotisk :-)
Grunden til at jeg ikke købte mere er, at køber man for mere end 80,- incl forsendelse skal man betale både moms og told og så kan det slet ikke betale sig!
Men et eventyr, det har det været! Men tror nu jeg ligger mine penge ved www.garnudsalg.dk næste gang :-)

- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 17. januar 2012

Alenetid

Jeg elsker min kæreste og min vidunderlige søn og jeg sætter stor pris på den tid jeg tilbringer sammen med dem! Men på de dage Jacob arbejder sent og først har fri kl 21, har jeg for alvor min meget værdsatte alenetid efter sønnen er blevet puttet.
Men dage som i dag, hvor sønnen først falder i søvn kl 20.50 må jeg lige sluge bitterheden og tænke på hvor dejlig en dreng jeg har og hvor fedt det er, at han faktisk faldt i søvn af sig selv. Det er dog utroligt hvor hurtigt de lærer at komme med dårlige undskyldninger! De gængse som "drikke vand" og "jeg er bange" (for hvad spørger moderen så, "for..... Lastbilen...) finder sted dagligt, men i dag kom den bedste indtil videre. Han havde nede i fodenden og set en af hans bamser lå der. Den havde han glemt, og mussi (nussebamsen), sutten og meget andet. "hvor har du glemt mange ting" siger moderen lettere sarkastisk "kan du så ligge dig til at sove!" "ja, har glemt mange ting. Godnat mor"
Dejlige møgunge!

Godnat til alle møgungen derude! Store som små!


- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 7. januar 2012

Benvarmere til baby

Jeg har af en veninde fået en bestilling på to par benvarmere til hendes dejlige baby pige. Jeg har efter lidt søgen på nettet læst at forskudt rib tilsyneladende er bedst til sådan noget. Det måtte jeg jo så våge mig ud i. Pt er jeg ved at strikke slut ribben på den første benvarmer


Det er lidt hyggeligt at strikke igen. Det er ellers ikke noget jeg gør det vilde i, men faldt over www.paapinden.dk og blev enormt strikke inspireret. Så nu får vi se hvad det bliver til. Jeg har en ide om, at jeg kunne tænke mig at strikke det andet par med snoninger. Det har jeg nemlig aldrig prøvet før. - Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 2. januar 2012

Godt nytår!!

Nå. Så blev min nissesokkegavefølgeton ikke til noget alligevel. Men intentionen var der.

Trods det har det været en dejlig december måned. Travl som altid dog. Med hvad, det aner jeg ikke...
Men den mundede ud i en dejlig juleaften ved svigerforældrene sammen med jacobs søster, mormor og morfaster (hvis der er noget der hedder det)
Mads håndterede sine gaver lige efter vores ånd. Han pakkede den første op og legede derefter mindst en halv time med den. Efter det nåede han at pakke to mere op. Begge med lige stor undersøgelsestid. Og så var det sengetid. Derfor tog det tre dage at pakke hans gaver op.

Nytårsaften blev holdt hjemme med svigerforældre som gæster. Igen i år sad vi og ventede på at klokken blev 24 så vi kunne få sagt godt nytår og komme i seng. Det er hårdt at være småbarns forældre! :-) Men det var alligevel rigtig hyggeligt! Og hold da op en fantastisk udsigt vi har her oppe!!

Nu starter alvoren så igen og arbejdet kalder.

Godt nytår alle. Jeg håber i alle kom glade og helskindet ind i det nye år!


- Posted using BlogPress from my iPhone
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...