mandag den 16. december 2013

Frk Olesen, nu fru

Ja, så blev vi skam gift. 
Egentlig har vi gået og snakket om det længe. Det er jo mest praktisk i forhold til at sikre børnene. Og selvfølgelig også fordi vi elsker hinanden. 
Men så var der ringene - og jo, min kæreste (mand) var meget bestemt med at vi skulle have ringe. Hvilke skulle det være og så skulle vi lige have råd også. Det er jo ikke verdes nemmeste ting, lige at hive et par tusinde ud af budgettet til sådan et par. 
Men nu lykkedes det, og lørdag den 14/12 13 gik vi på rådhuset og blev gift. Bagefter var der hygge hjemme. Vi havde ønsket os mad og kage i stedet for gaver. Vi mangler jo ikke noget. Så i stedet slap vi for at handle det helt store ind og planlægge en stor middag. Det fungerede faktisk forbløffende godt! 
Og nu er vi så hr og fru. 😊 

torsdag den 5. december 2013

Hvad mangel på søvn gør ved en.

Ja, det gør bla at jeg er begyndt at holde mindre og mindre af at komme i seng. Jeg ved jo på forhånd at jeg ikke kommer til at sove ret lang tid af gangen. Lidt skræmmende faktisk, at opdage den tanke. 

lørdag den 30. november 2013

6 mdr

I onsdags blev Christian 6 mdr! Hold da op tiden går stærkt! Alt for stærkt. 
Han er en dejlig stor baby på små 10 kg og tæt på de 80 cm. Vi får bare store børn. 
Han spiser allerede det meste. Vi holder selvfølgelig igen med det han helst ikke må få, men han foretrækker mad han kan spise selv
Han sidder også på potte - og det ser også ud til at han foretrækker at lave der. Dejligt når man nu er på stofbleer. 
Han ruller og kommer frem - eller bagud er det jo nærmere, så det er en lyst. 
Pludre og laver lyde. 
Ja alt det en baby skal kunne - og måske lidt mere. 

I voksen perspektiv er der jo også sket noget nyt. Manden og jeg har købt huset vi bor i. Fedt at vide at vi nu betaler til os selv og ikke en anden.
Og vores store dejlige dreng er stadig en stor dejlig dreng - fuldt af krudt og ballade. Faktisk gik han ovenpå for godt et kvarter siden for at hente noget, og er ikke kommet ned endnu. Hvad mon han laver? 😳 

onsdag den 21. august 2013

Æblekage af umodne æbler

Mads kom i går hjem fra legepladsen med en posefuld små forholdsvis umodne æbler. Jeg fik besked på at lave æblekage af dem, så det måtte jeg da gøre så. 
Sikke et arbejde med at tage kernehuset ud af dem alle!! 
Men det gik da og der blev da en hæderlig portion. De kom i ovnen med kanelsukker og en crumble dej på (havregryn, smør og sukker - rørsukker og brun farin) og bagte i nok 45 min på 200 grader. Æblerne havde lidt svært ved at blive bløde, så vi slukkede til sidst for ovnen og lod kagen stå og hvile i eftervarmen til vi skulle spise den. 
Ja, her skulle så havde været et billede af kagen, men den var så hurtigt væk, at jeg ikke fik taget et billede. Med en god klat creme fraise på var den faktisk super god! 
Kan sagtens anbefales! 

torsdag den 18. juli 2013

Indbildt travlt

Jeg sidder på baresso (igen) og sidder med følelsen af, at nu skal jeg også snart til at videre. Kl er godt 12. Men det skal jeg faktisk ikke. Store søn er nede ved farmor og farfar og manden arbejder til kl 21 i aften, så det er bare lille søn og mig alene hele dagen :) Men det er da utroligt hvor dybt vaner sidder i en. 

tirsdag den 9. juli 2013

Så fik jeg tid

Ja hold da op, tiden går stærkt! I dag for 6 uger siden blev vi forældre igen til en dejlig bassedreng. 4510g og 55 cm lang. 
Alt gik som det skulle, selvom han tog sin tid om at komme ud. Små 18 timer. Og bare for at pointere at han altså helst ikke ville ud, sad han fast med skulderen i bækkenet, så jeg måtte ud af vandet jeg ellers befandt mig super godt i og op på briksen  - med et hovede hængende mellem benene. Heldigvis var der ingen af os der led unødig overlast. 
Bassen er nu vokset 8cm og har taget over 1 kilo på, så alt tyder på at han bliver lige så lang som de andre hankøn i vores lille familie. Han skal hedde Christian plus alle de andre navne vi har pålagt vores børn. 

Her er han kun en time gammel ca. 

Og her 6 uger gammel. 

søndag den 19. maj 2013

Pulp brød

Igår brugte jeg det meste af det pulp der var i overskud fra de gange vi har lavet juice til at bage med. Jeg puttede det bare i en alm grov brøddej bestående af ca
7dl vand
50g gær - eller en pose tørgær
1 kg blandet mel - jeg brugte halvt rug halvt hvede 
1 tsk salt
1 spsk sukker
Ca 3 dl pulp 

Dejen blev meget klæg, men efter at have stået og hævet i en halv times tid æltede jeg den med lidt mere mel og puttede den i to brødforme og glattede dejen med våde fingre. 
Bagetiden har jeg ikke tjek på. Men bagte dem indtil de lød hult og så 5-10 ude af formen. 
Resultatet blev et lækkert lidt tungt brød der dog stadig er saftigt dagen efter. 
Det kan godt anbefales. :)

fredag den 17. maj 2013

torsdag den 16. maj 2013

Mælkebøtte juice

Jeg har fundet min gamle juicer frem. Noget skal man jo lave når man går og venter på en baby. 
Her er det en juice lavet på appelsiner, gulerødder, mælkebøtteblade og citron. Og den er faktisk god! Citronen giver et godt modspil til den bitre mælkebøtte. Den kan med fordel fortyndes med vand eller lidt æblejuice. 

tirsdag den 14. maj 2013

Falsk alarm

I lørdags kl 19 ca begyndte jeg at få lidt veer. Lidt kraftigere end alle de andre plukveer jeg har haft i resten af graviditeten - synes jeg selv i hvert fald. Men de fortsatte i samme styrke uden og tage til, og uden sådan rigtig at tage fat. Møg trælst. Et par timer senere ringede jeg til fødegangen for lige at høre deres mening, og svaret var at de kunne fortsætte sådan, tage til eller gå i sig selv. Altså - jeg måtte bare vente og se. Det gjorde jeg så. Da vi nærmede os midnat begyndte jeg så at kaste op. Jeg tilskrev det at veerne pressede på hele systemet så var ikke videre bekymret (og tænkte heller ikke på at Mads havde haft bræksyge et par dage før) 
Omkring kl 2.30 efter endelig at være begyndt at nive lidt, gik veerne så lige så stille i sig selv igen. Hvilket så betød at jeg kunne få lidt tiltrængt søvn. Da Mads vågnede kl 5.30 startede de små veer så igen og da han var sendt i børnehave, kontaktede vi fødeafdelingen for at høre om de ikke kunne undersøge mig og se om der skete noget, og evt kunne fremskynde processen lidt ved at tage vandet. Desværre viste det sig at jeg slet ikke var i fødsel og at der intet var sket. Derfor kunne de heller ikke gøre noget videre. Øv bøv! 
Så hjem igen med alle pakkenellikkerne, og veerne gik da også i sig selv kort tid efter. 

Ved nærmere eftertanke i dagene efter, har jeg gået og tænkt over, at det kunne være fordi jeg var blevet smittet med bræksyge fra Mads, og kroppen derfor har reageret med ekstra plukveer. Uhensigtsmæssigt, men sådan er kroppen jo nu engang... 

Bedre held næste gang det går i gang!

fredag den 10. maj 2013

39+0

Ja, det er jo så i dag. Og stadig ingen tegn på baby. Nu må det altså snart gerne ske! Til trods for at jeg faktisk helt har glemt hvordan det er at have en lille baby i huset. Men jeg tænker dog, at det betyder nok ikke det store, da det jo ikke kommer til at være det samme som da vi fik Mads. Andre livsbetingelser og andre omgivelser. Men jeg både glæder mig og frygter lidt hvordan det skal gå. Jeg ved jo dog, at andre før mig har klaret det, så det skal nok gå :-)

lørdag den 4. maj 2013

Jeg gider ikke være gravid længere!!

Der er bare alt for mange hormoner i min krop til at den kan rumme det! Tuder over alt - SAS reklamer fx. Film, små sammenstød med familien - som også bliver forstørret af alle de hormoner. Øv øv!!
Er begyndt at have ondt i lænden og plukveerne mærkes som om de har flyttet sig lidt. Har også ondt i maven og kvalme. Jeg bliver nødt til at tror på det er fordi der snart sker noget. Men der er ingen regelmæssigt i plukveerne eller andre tegn på at det snart er nu.
Krydser alt for at der snart sker noget. Ellers blir de næste par uger nogle lange uger.

fredag den 3. maj 2013

38+0

Så blev det 38+0 (uge 39) og der er stadig ikke sket noget hvad angår fødsel. Har stadig mega mange plukveer og ondt i onderlivet. Men ak, ingen tegn på fødsel. Kan da næsten ikke rumme at skulle gå over tiden igen.... Men der kan jo nå at ske meget inden termins datoen den 17. Kryds for pokker, kryds!

torsdag den 2. maj 2013

Elgen Helge

Hovsa. Jeg kan da lige se det hele er gået lidt for meget op i graviditet og babyer. Har da slet ikke fået vist hvad jeg lige har fået færdig.
Elgen er et trofæ som en kollega har spurgt om jeg vil lave, og selvfølgelig ville jeg da det :) opskriften kom hun selv med, så jeg ved faktisk ikke helt hvor den er fra... Men fin blev den da! (Beklager den rodede baggrund. Orkede ikke at rejse mig op og finde et bedre sted...)

torsdag den 25. april 2013

Uge 37+0 - i morgen

I morgen går jeg i 37+0. Det betyder at fra da af, er det helt ok at gå i fødsel. Det er så super vildt at jeg allerede er nået dertil, og så alligevel, så synes jeg også jeg (og min familie) har taget et par hårde kampe med den her graviditet. Men nu kan jeg se en ende på det. :-)
Men nu må det også gerne slutte. Det er ved at være meget tungt nu og mit bækken og haleben er under pres.
Baby er godt 3 kg nu sagde jordemoderen i tirsdags. "Han bliver nok lige så stor som sin bror" mente hun :-) kan vist godt droppe det der med små bitte babyer. Men skidt, bare han bliver lige så dejlig som sin bror så kan alt tilgives :-)
Vi krydser finger for at jeg ikke skal gå 15 dage over tid igen og at det sker snart.

lørdag den 13. april 2013

Plukveer!

Alle siger at plukveer er tydeligere for andengangs gravide. Og hvor har de ret! Jeg kan for tiden ikke rejse mig op uden maven spænder til og jeg er også begyndt at få dem der skulle være lidt tættere på rigtige veer, hvor man bliver varm over det hele og får åndenød når de kommer. Jeg synes SLET ikke jeg havde sådan nogle sidste gang. Heller ikke i de fjorten dage jeg gik over tid. Jeg håber og beder til, at de denne gang er med til, at fødslen så i det mindste ikke tager 19 timer... Noget må de da gøre godt for!!

tirsdag den 9. april 2013

Strikbukser med seler

Så blev der også lige et par bukser færdig. De er i recycled bomuld fra www.garnudsalg.dk. Opskriften er fra en blød begyndelse. De er blevet lidt lange, da jeg jo regner med vi får en lang dreng :-) så får vi se hvornår han kan passe dem. Jeg strikkede dem i den største størrelse der hedder 9-12 mdr da der stod de var 63cm. Mine er så kun blevet godt 60cm, men det er nu også ok.

torsdag den 4. april 2013

De første stofbleer

Så har jeg fået de første stofbleer. En utrolig tilfredsstillende følelse, at have dem i hus. Så mangler jeg bare testen ;-)

Strikket body

Jeg er lige blevet færdig med en lækker strikket body til den bette.
Den er strikket i højlands uld fra www.garnudsalg.dk og efter en opskrift fra bogen "blød begyndelse" Nu håber jeg bare den passer - især når nu vi vil have ham i stofble. Nå, det må tiden jo vise :-)

torsdag den 21. marts 2013

Hvornår kommer lillebror?

Mads spurgte i dag: Mor, hvornår kommer lillebror. Jeg svarede: først skal du have fødselsdag og så et par uger efter har lillebror fødselsdag. Mads sad og tænkte lidt og sagde så: så skal vi finde en gave til lillebror.
Børn er bare fantastiske! :-)

søndag den 17. marts 2013

Lampehave 02

Så er der gået en uge siden såning, og det ser ud til det faktisk vil lykkedes! Hurra! Basilikum spirer på livet løs og purløg er også ok med. Det bliver så fedt at se hvordan det udvikler sig!



onsdag den 13. marts 2013

Stofbleer :-o

Jeg har siddet et par timer og kigget på videoer og hjemmesider med stofbleer. Jeg/vi - nok mest mig... har besluttet at prøve at bruge stofbleer til den bette når han kommer. Men det er jo en jungle!!! Jeg har fået lov af en ven, at låne deres newborn stofbleer, da deres er ved at skulle skifte til nummeret større. Heldige mig :-) ellers kan man jo nemt købe sig fattig i alle de forskellige slags!
Jeg er dog kommet frem til i dag, at hvis Jacob også skal blive overbevist om at det er en super god ide, så er det nok en god ide at bruge all In one (AIO) eller lommebleer. De virker overskuelige.
Jeg blev faktisk inspireret til det af en kollegas datters firma www.funkjogging.dk. Hun har desværre lukket biksen nu, men det er da bare de flotteste bleer hun syede!
Nå kan i hvert fald næsten ikke vente med at få lov at prøve det af. Kan nærmest kun se fordele med det!

søndag den 10. marts 2013

Lampehaven 01

Så er projekt Lampehave startet. Vi har sået purløg i den ene og basilikum i den anden, så får vi se om det vil lykkedes :-)
Lampen er fra IKEA og har hidtil huset bla julekugler, blade, rod og andet spændende.
Vi har lagt et lag lacasten i bunden for at dræne jorden, derefter pottemuld (dette også fra IKEA - det skulle jo være gennemført ;-) ) og så frø.
Hver søndag kommer der en lille reportage om hvordan det hele skrider frem - og om det i det hele taget kan lykkedes.



torsdag den 7. marts 2013

Barsel...

På tirsdag går jeg på barsel!
Hold da op hvor tiden dog går stærkt! Men er du da vimmer, jeg trænger også til barsel nu. Maven er ved at være godt stor og tynger godt og grundigt. Det er også en god stor fyr jeg render rundt med derinde. 16-1700g blev han vurderet til ved Jordemoder i tirsdags. Han kan i hvert fald gøre opmærksom på sig selv ved at sparke godt til! :-) Mads var med til jordemoderen og han var bare sej! Han syntes dog at det larmede lidt da vi hørte hjertelyden. ;-) Men jeg tror han glæder sig - selvom han nogle gange siger han ikke vil være storebror. Så aftaler vi, at han bare er Mads så. Det er han ganske godt tilfreds med :-)

fredag den 1. februar 2013

Hurra for genbrug ... Eller...

Jeg sidder på baresso efter at have været til 25 ugers undersøgelse. Jeg er nu i 25+0 altså uge 26. Vi ved jo at det bliver en dreng, og det er så super fedt. Hvis han bliver som han er inde i maven nu, så får vi en lille krudtugle mere. Han møfler og sparker på livet løs. :-)
Men tilbage til at jeg er inde i byen. Normalt ville de fleste vordende mødte nyde at rende rundt og kigge på babytøj. Men fordi vi ligesom ikke mangler noget, så er jeg tilsyneladende alt for fornuftig til at købe mere. Hver gang jeg ser et eller andet super sødt baby udstyr, tænker jeg at jeg jo har rigeligt hjemme :-/
Tænk, at det at være fornuftig også kan være en belastning ;-)
Men kan da glæde mig over min ny vundne pusletaske jeg vandt på www.smukgravid.com. :-) så er der da lidt nyt i baby garderoben.

Rigtig god weekend til jer alle!

torsdag den 10. januar 2013

Lidt over halvvejs

Så er jeg over halvvejs i min graviditet. Jeg går i uge 23 i morgen.
Tænk at noget så dejligt kan være så hårdt. Jeg døjer en del med plukveer og er derfor gået ned i tid. Det virker ok lige nu for mig, men hold da op hvor kan man da være træt efter hele TO dage i træk på arbejdet :-/
Heldigvis er jeg velsignet med den meste forstående og dejlige kæreste, som pt tager mere end halvdelen af slæbet herhjemme (ikke at det er særlig pænt at kalde sit barn et slæb)
Men med en 3,5 årig vil-døv krudtugle kan man godt blive lidt udfordret på sit temperament - især når man er toppet op med rigelige hormoner.

Men når alt det er sagt, så er det nu også dejligt at have en voldsomt aktiv baby i maven. Og når vi nu har fundet ud af at det er en dreng, kunne det ikke være meget bedre :-)
Og når nu man har den mest omsorgsfulde knægt der aer maven og kysser scanningsbilledet og kalder babyen "min baby", ja så smelter ens moderhjerte for den fantastiske store dreng man for 10 min siden var ved at sprænge i luften over.

Livet er forunderlig besynderligt en gang i mellem.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...