Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag

onsdag den 18. juli 2012

Ferie dag 3 eller 4??

Kender i det, at man ikke kan huske hvilken dag det er? Når det er i en ferie, så tænker jeg det er tegn på man nyder den og slapper af.
I dag har vi absolut ingenting lavet. Det vildeste var vist en tur op på legepladsen hvor Mads og jeg legede i sandkassen og gyngede.
Det er fantastisk! :-)
Jeg håber din ferie - hvis du har ferie ny, er lige så dejlig!
Jeg vil læse lidt videre i Koontz nu og derefter lægge mig til at sove. (man må gerne gå lidt sent i seng efter at have sovet middagslur i 2 timer :-) )

tirsdag den 17. juli 2012

Et frirum

Jeg sidder pt på biblioteket og læser. Mads løber rundt og leger og Jacob ligeså :-)
Jeg har fundet en hyggelig krog og er tyvstartet på sommerferielæsningen ; dean koontz - frankenstein 1. Oprindelig ville jeg have lånt en Viktoria Holt bog, men alle var udlånt. Jeg er åbenbart ikke den eneste der trængte til letlæselig kærlighed og spænding :-) Heldigvis duer Koontz altid :-)


Har du ikke været på biblioteket siden du var barn, kan det altså godt anbefales at give det en chance. Alt er forandret og alt er bedre! :-)

Rigtig god sommer til dig!


- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 6. juli 2012

Sommer!

Åh Gud. Jeg synes alle mine indlæg - de få der er for tiden, handler om hvor lidt jeg får blogget. Men sådan er det altså lige nu.
FrkOlesen har succes som aldrig før, og når min liste tenderer til at blive lidt kortere kommer der vupti flere bestillinger til. Og det er fantastisk dejligt :-) Pt har bamserne overtaget i forhold til futter. Så der kommer både elefanter, bamser og sågar en flodhest (hvis jeg kan finde et fint mønster) til. Det er sjovt :-)
















Nu er der kun en uge til sommerferie! Og vi trænger!! Alle tre. :-) vi kan se frem mod en tur i sommerhus og ellers hygge herhjemme! Det bliver dejligt med tre uger til absolut ingenting... Eller i hvert fald selvbestemte aktiviteter :-)
God sommer hvis vi ikke skrives ved!

- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 1. oktober 2011

Tog tog tog




Mads har lånt en masse briotog og skinner og det er bare et hit! Svigerforældrene kom med det i går - uheldigvis lige inden sengetid, hvilket medførte den store scene da Mads så skulle i seng. Det hele endte med at han kom i seng med favnen fuld og tog :-)



Og tager jeg ikke meget fejl står den på tog resten af weekenden - trods det gode vejr og de varmeste dage i oktober de sidste 125 år.

- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 9. juli 2011

Første feriedag

Så er det den første morgen i vores sommerferie. Jeg blev vækket med et dejligt godmorgen fra betten og vi lå alle og småsov til morgenfjernsyn en times tid mere.
Nu sidder jeg i køkkenet, klokken er 8 og jeg har lige spist morgenmad. Mads ser Thomas tog i stuen og jacob sover lige en halv time (læs 4) mere.
Kunne det være en bedre start på ferien!?! Plads til afslapning og til at lave absolut ingenting.
At man så kan sidde og komme i tanke om alle de andre ting man også skal lave, det er en anden side af sagen. Det haster jo ikke - vi har ferie jo! (selvom det kun er 14dage)

Rigtig god ferie til alle jer der er heldige at have det


- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 28. juni 2011

Min lille "have"





Min lille "have" i gården.
Forest en græskar plante der kæmper for sit liv det bedste den kan. Derefter en duftgeranie - ikke den klassiske ørepineplante, men med en lidt mere rosenagtig duft. Sidst ærteblomster, som jeg håber bliver fine og farverige snart!



Sidste år førsøgte jeg mig med hjulkrone i en af mine potter, men den blev ikke til det vilde. Tilgængelig fandt jeg i år til min store overraskelse i et hjørne i vores minigård, en stor fin hjulkrone! Hvordan den har fået sået sig der, det aner jeg ikke...


- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 4. juni 2011

Hård ferie


Det er hårdt at holde fri med mor og far!
Mads kom og sagde han ville i bad og efterfølgende gik han kold på sofaen! Planen om at smutte i Rema og på bib udskudt til eftermiddagen

- Jacob

- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 3. juni 2011

Livets små glæder

Mads forelskede sig for et par dage siden i et par porcelænssæler i genbrugsens vindue. Jeg fik han lovet at han gerne måtte få dem hvis de stadig var der når vi gik forbi og de var åbne. Det var de så i dag og Mads fik endelig sine sæler!



- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 1. juni 2011

Ferie



Feriestemning fra en solskinsbænk.
Jeg er så heldig/uheldig at have en søn der er mere vild med baresso end moderen. Men han har jo sådan set også fået det ind med modermælken. Bogstavlig talt!!
Og det ér bare en gelatte :-)
- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 27. maj 2011

Fredagshygge


I dag efter arbejdet, hentede jeg Mads og vi tog - trods regn, våde sko og våd klapvogn, ind til byen. Vi skulle mødes med Jacob, bruge Mads' fødselsdagsgave fra mcd og se lidt karnevalsoptog.
Mens Mads og jeg ventede på at Jacob fik fri gik vi lidt rundt i byen. Min dejlige søn fandt dagens bedste underholdning, en kæmpe vandpyt med tilhørende plastikkrus så man også kunne plaske godt med vandet. Der skal ikke meget til at underholde... :o)
Det mest spændende for mig, var nu at se forbipasserendes reaktion. Det var en ligelig blanding af forargelse og fornøjelse. Ja ja, jeg vidste jeg havde håndsprit i tasken til at tage de værste colibakterier og hvad det nu ellers er i en sidegade i midtbyen.

Desuden hyggede Mads sig i hvert fald gevaldigt!



- Posted using BlogPress from my iPhone
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...