Falsk alarm

I lørdags kl 19 ca begyndte jeg at få lidt veer. Lidt kraftigere end alle de andre plukveer jeg har haft i resten af graviditeten - synes jeg selv i hvert fald. Men de fortsatte i samme styrke uden og tage til, og uden sådan rigtig at tage fat. Møg trælst. Et par timer senere ringede jeg til fødegangen for lige at høre deres mening, og svaret var at de kunne fortsætte sådan, tage til eller gå i sig selv. Altså - jeg måtte bare vente og se. Det gjorde jeg så. Da vi nærmede os midnat begyndte jeg så at kaste op. Jeg tilskrev det at veerne pressede på hele systemet så var ikke videre bekymret (og tænkte heller ikke på at Mads havde haft bræksyge et par dage før) 

Omkring kl 2.30 efter endelig at være begyndt at nive lidt, gik veerne så lige så stille i sig selv igen. Hvilket så betød at jeg kunne få lidt tiltrængt søvn. Da Mads vågnede kl 5.30 startede de små veer så igen og da han var sendt i børnehave, kontaktede vi fødeafdelingen for at høre om de ikke kunne undersøge mig og se om der skete noget, og evt kunne fremskynde processen lidt ved at tage vandet. Desværre viste det sig at jeg slet ikke var i fødsel og at der intet var sket. Derfor kunne de heller ikke gøre noget videre. Øv bøv! 

Så hjem igen med alle pakkenellikkerne, og veerne gik da også i sig selv kort tid efter. 

Ved nærmere eftertanke i dagene efter, har jeg gået og tænkt over, at det kunne være fordi jeg var blevet smittet med bræksyge fra Mads, og kroppen derfor har reageret med ekstra plukveer. Uhensigtsmæssigt, men sådan er kroppen jo nu engang... 

Bedre held næste gang det går i gang!